Hej
Mit Navn er Jette Skibelund og jeg hjælper mænd og kvinder ”helt ud af tvangsoverspisning – når trangen er stærkere end viljen”.
Din recovery er min mission
Hvorfor, tænker du måske?
Fordi jeg igennem 20 år selv har kæmpet med bulimi og tvangsoverspisning. I den periode har mad fyldt enormt meget i mine tanker og jeg drømte dagligt om en magisk dag, hvor mad bare var mad – kilde til næring og nydelse.
Men …
Inderst inde troede jeg ALDRIG på, at det kunne blive virkelighed for mig!
Men, det blev det.
DERFOR er jeg så dedikeret til, at hjælpe dig med at slippe ”Helt ud af overspisning, når trangen er stærkere end viljen”. Så du kan få dit liv og din ”hjerne tilbage” (som en tidligere klient formulerede det).
Efter 6 år uden tvangsoverspisninger, har jeg i dag et afslappet forhold til mad, hvor jeg mærker sult og mæthed og kan stoppe selvom posen ikke er tom.
Men jeg husker tydelig, hvordan det var at ”vågne op” med overspisnings tømmermænd og føle sig tyk, lad og kvalm, alt imens den indre kritiker buldrede løs og fik mig til at føle mig: magtesløs, håbløs, dum, flov og enorm skamfuld.
I mit arbejde trækker jeg på et fagligt fundament som Mastercoach med sexologisk overbygning, stresscoach, og designer. Gennem årene har jeg haft hundredevis af klienter igennem min praksis, ligesom jeg løbende selv modtager supervision og efteruddannelse for at holde mig opdateret og skarp.
Privat er jeg lige flyttet til Kolding efter et udstationerings ophold i Grønland sammen med min mand og 2 halvstore børn.