Del dette indlæg
Februar er højsæson for følelsen af at være; dum, svag og viljeløs, siden man ikke kan styre noget så basalt som maden og følge en (fucking) kur 🤯😔
Men hør lige her, inden du dømmer dig selv alt for hårdt…
- Hvis du har en historik hvor du pendulerer mellem kur (kontrol) vs. overspisning (opgivet kontrol)
- Hvis du overspiser og spiser mod bedre vidende, fordi trangen er stærkere end viljen (til at lade være)
- Hvis kure ikke har bragt dig til et sted, hvor du trives og har fred med din krop (som jo også er dig 🙃)
Så er der sandsynligvis mere end en slap rygrad på spil 🤔
– Især hvis du har en følelse af, at der nærmest er noget inde i dig, der ”tvinger” dig til at spise alt det, du ellers havde besluttet dig til at lade være med.
Så kan du være tvangsoverspiser (ligesom jeg var gennem 20 år). Ved du ikke hvad tvangsoverspisning er eller er du i tvivl om det er det du gør, har jeg vedhæftet et billede med symptomerne for tvangsoverspisning.
Første skridt mod et afslappet forhold til mad, hvor mad bare er mad – kilde til næring og nydelse, er nemlig, at blive bevidst og gennem bevidsthed erkende behovet for hjælp og (ikke mindst) få den.
Jeg husker tydeligt den dag, hvor jeg fandt ud af at ”det jeg gjorde” (altså spiste i mænger og på måder (i smug) som ville forarge flertallet – hvis de altså vidste det 😬) havde et navn:
Jeg var tvangsoverspiser 😭
Jeg hadede det ord 🤢 – og hadede mig selv for at gøre det!
Af alle spiseforstyrrelser synes jeg, at denne var den mest skamfulde. Faktisk var jeg så skamfuld og desperat, at jeg ønskede, at det var bulimi eller anorexi som var ”min ting”…
– For så var jeg i det mindste tynd 😬
Shit, hvor var jeg ked af det og alene med min nye opdagelse! Væmmelsen over at være sådan en, der ikke kunne styre noget så basalt som maden, sivede ud og fyldte hver en celle af min store, bløde, udskældte krop.
I dag ved jeg at:
- det er en helt normal reaktion, at skamme sig over ”diagnosen” tvangsoverspiser
- mange overspisere ønsker (i al hemmelighed), at de var bulimikere/ anorektikere i stedet for overspisere.
- Det er en sejlivet myte, at du som overspiser aldrig kan få et afslappet og normalt forhold til mad – DET KAN DU!
Kære du
Selvom det kan være (vandvittig) hårdt, at erkende/opdage at du er tvangsoverspiser, så er det (når chokket har lagt sig) også godt. For det betyder at:
- Du ikke er alene. I Danmark skønnes der at være op imod 50.000 andre der spiser i mængder og på måder ligesom dig.
- Du kan få hjælp!!! Jeg har hjulpet hundredvis af mennesker og al forandring starter samme sted: Bevidsthed.
ALT for mange mennesker går rundt med en følelse af at være, dumme, svage eller viljeløse, fordi de ikke kan styre noget så basalt som maden – fordi trangen er for stærk.
Er det dig? 👆
Eller en du kender?
Så giv dig selv eller dem en kræmmer og inviter dem med her på siden, hvorfra de og du ALTID er velkommen med spørgsmål via fb, tlf eller mail.
Din recovery er min mission
Kærligst Jette
